Karriere

Bliv en del af holdet

Filterbyen er en velrenommeret og hurtig voksende webshop, der specialiserer sig i B2B og B2C salg af ventilationsfiltre i Danmark og Sverige. Udover denne webshop har vi følgende online butikker Carls.nu og Billig-støvsugerposer.dk. Vi er dedikerede til at tilbyde vores kunder professionelle kvalitetsprodukter og enestående kundeservice.
Vores team består af dedikerede fagfolk, der hver dag arbejder tæt sammen, for at skabe den bedst mulige shoppingoplevelse online.

Vi kan tilbyde dig..

Trivsel

Det er vigtigt for os, at vores medarbejder trives i deres arbejde og i privaten. Derfor tilbyder vi løbende Walk N Talk samtaler. Mange har en tendens til at tale mere frit under åben himmel.
Vi har den teori, at glade medarbejdere giver gladere kunder, derfor arrangere vi løbende sociale arrangementer, så vi kan komme ind på hinanden på en anden måde.

Vi ved hvor svært det kan være, at få et arbejdsliv til at hænge sammen med familielivet. Vi har derfor en flexmodel, som gør det nemmere at få hverdagen til at hænge sammen.

Vi er en hurtig voksende virksomhed, som samler på dygtige medarbejdere. Dygtige medarbejdere kommer at udvikling, og ved at søge viden og sparring udenfor vores lille virksomhed. Vi står derfor klar til at bakke op om relevante kurser, netværks eller lignede.

Sundhed

Vi tilbyder vores medarbejdere en sundhedsordning, der bl.a. inkluderer en sundhedssikring og en massageordning. Herudover har vi haft besøg af en ergoterapeut på arbejdspladsen. Det gør vi for at forebygge arbejdsskader og sikre, at hvis uheldet er ude, skal de ikke vente længe på behandling.

I juni 2023 fik vi besøg af ergoterapeut Anette, som gennemgik vores medarbejderes forskellige arbejdsstillinger. På kontoret blev skriveborde og kontorstole tilpasset den enkelte medarbejder, og der blev bestilt armstøtter hjem til kontorets skriveborde. På lageret blev medarbejdernes forskellige arbejdsstillinger gennemgået, så de ikke overanstrenger kroppen unødvendigt, når de plukker og pakker varer eller ompakker større forsendelser.

Derudover har vi en sundhedsrepræsentant, som løbende kommer med nye ideer og tiltag. Det nyeste tiltag er frugtordning, som allerede er blevet taget godt imod.