Så ofte bør du skifte filter

Der er ét spørgsmål, der oftest går igen, når der snakkes ventilationsanlæg og dets filtre: ”Hvor ofte skal et ventilationsfilter skiftes” – Det kan vi give dig svaret på og ikke mindst forklare dig hvorfor.

En god regel, man kan skrive bag øret, er, at en filtermåtte, skal skiftes hver 3.-4, måned, mens kassettefiltre også kaldet et panelfilter ( dem med en fast ramme af pap eller plast) bør skiftes hver 6. måned. 

NOTE! bor du i nybyggerkvarter hvor der bygges eller tæt på marker hvor der arbejdes eller tæt på skov, kan det forekomme at du skal skifte oftere. Tilse filtrene, er det støvet til og helt grå, så skift. Undlad støvsugning, det laver små huller og filteret mister sin effekt. 

Nogle anlæg kører med posefiltre/kuvertfiltre, denne type filtre er lidt dyrer og kan akkumulere mere støv. Her kan man typisk nøjes med at skifte 1-2 gange om året. 

Grunden til, at du skal skifte dit filter, er, at du kan opnå bedst mulig drift af dit anlæg og det bliver så strømbesparende som muligt.

Reglen er at jo mere støv dit filter har opsamlet, des mere energi skal der bruges på filtreringen. Desuden vil støv i anlægget i kombination med fugt, danne svampesporrer over tid, som er sundhedsskadelige. Så husk at skifte filtre regelmæssigt. 

Hvorfor skal du skifte filter i ventilationsanlægget?

Der findes et utal af gode grunde til at skifte filtre regelmæssigt. Det kan nemt sammenlignes med støvsugerposer – jo mere støv, des dårligere bliver støvet suget op.

Du skal skifte filter da:

  • Ventilationsanlægget holder længere, da krydsvarmeveksleren ikke går i stykker.
  • Du skal gøre mindre rent i hjemmet, da skidtet ikke trænger igennem.
  • Du sparer penge på elregningen, da anlægget ikke skal bruge mere energi for at opretholde trykket.
  • Ventilationsanlægget larmer knap så meget, som når det er tilstoppet.
  • Luften i hjemmet bliver renere
  • Du får et meget sundere indeklima, da partiklerne ikke trænger i gennem, når du skifter regelmæssigt.
  • Så du undgår svampesporrer.